Gå-hjem-mødet henvender sig til ansatte i større virksomheder og organisationer, som til dagligt arbejder med HR, rekruttering og personale.

I marts udkom Social Semantic’s store undersøgelse om danske virksomheders brug, udbytte og forventninger til sociale medier. Socialsquare har været involveret i udarbejdelsen af rapporten, og en del af vores kunder har svaret på undersøgelsen.

Overraskende er det, at kun 19% af respondenterne angiver, at de i dag har opnået positivt udbytte af at anvende sociale medier i kategorien “Personale & HR”. Overraskende er det også, at hele 27,3% ingen forventninger har til brug og udbytte af sociale medier indenfor området i fremtiden.

I Socialsquare ser vi et stort potentiale for brug af sociale værktøjer indenfor rekruttering og HR. De sociale værktøjer kan give et enestående indblik i organisationen, hvilket kan tiltrække potentielle ansatte, der igennem værktøjerne har mulighed for at kommunikere direkte med deres fremtidige kollegaer.

Internt kan de sociale værktøjer øge de ansattes netværk og kompetencesynlighed i hele organisationen, ligesom sociale værktøjer kan understøtte en løbende udvikling af de ansattes faglighed og evne til at danne netværk udenfor organisationen.

Eftermiddagen vil byde på et oplæg fra Socialsquare med erfaringer, cases og perspektiver på området. Der vil også være rig mulighed for at udveksle erfaringer med de øvrige deltagere.

Tilmelding kræves og kan ske herunder. Deltagelse er gratis.

Facebook, LinkedIn og Twitter – for ikke at glemme YouTube, Foursquare, Delicious, Last.fm, Flickr, Goodreads og mange andre – er sociale netværk, vi over de sidste 4-5 år har lært at kende og integreret som en helt naturlig del af vores dagligdag.

Nogle af de første værktøjer på internettet var de såkalde “nyhedsgrupper”, som var en slags postlister eller grupper, hvor man kunne diskutere indhold igennem en brugergrænseflade, der i forhold til vore dages netværkstjenester var meget primitive og krævede en del teknisk snilde for at få til at virke. Men det fungerede og var populært. Derefter så vi en stor udbredelse af diskussionsfora, som stadig i dag er meget udbredte, mest fordi de er billige og nemme at sætte op. Et diskussionsfora består som regel af en række rum, hvor deltagerne kan oprette beskeder i tråde, og ganske enkelt samtale og diskutere med hinanden.

Et af de første typer af sociale netværk, som for alvor blev populært, var datingtjenester. Datingsites er på mange måder sociale netværk med en række meget specifikke begrænsninger i den offentlige socialitet, og med stor vægt på de personlige profiler og den private kommunikation. Men først med MySpace og Facebook kom det helt store gennembrud for de brede, folkelige sociale netværk – og i dag er der mere end 2 millioner danskere på Facebook.

Netværkstyper

Sociale netværk kan groft sagt opdeles i to typer: De, der understøtter eksistende sociale strukturer, og de, der er bygget op om et emne, en interesse eller en sag, hvor deltagerne ikke har en relation i forvejen. Virksomheder og organisationer kan bruge disse to typer netværk på forskellige måder og med forskelligt formål.

Netværk der understøtter eksisterende sociale strukturer

I denne gruppe finder vi gigantiske sociale netværk såsom Facebook og LinkedIn, hvis store succeser i høj skal tilskrives, at begge tjenester er bygget op omkring at understøtte eksisterende relationer – de ‘ejer’ nærmest vores relation til hhv. vores private og profesionelle netværk online. Dette ejerskab er interessant, da lignende netværk har meget svært ved at flytte os over til dem – for hvem gider flytte over til et andet netværk, hvis det kun er 5% af ens nuværende relationer, man kan få til at flytte med?

Medlemsorganisationer og foreninger er måske den mest oplagte eksisterende samfundsstruktur, hvor et socialt netværk vil kunne gå ind og understøtte de eksisterende aktiviteter og relationer. Men praktisk talt alle virksomheder og organisationer har i sig selv en struktur, hvor opbyggelsen af et digitalt netværk internt med stor fordel kan iværksættes. Som vi beskrev i whitepaperet om det sociale intranet, er netop interne netværk og communities i virksomheder ét af de 3 afgørende brikker i et succesfult intranet.

Netværk der samler mennesker om en fælles interesse eller mål

Netværk i denne kategori er f.eks. datingsider, interessefællesskaber såsom bil-fora, opskriftscommunities,  o.l., men også Twitter og Facebook grupper og Pages kan siges at være netværk, hvor deltagerne ikke som sådan har en relation til hinanden i forvejen, bortset fra deres fælles interesse.

For mange virksomheder vil det at skabe et socialt netværk til mennesker indenfor et specifikt interessefelt være en god måde at skabe overblik over og komme i kontakt med sine interessenter. Dels vil du som virksomhed kunne lytte og samtaler med nogle af de mest passionerede mennesker på et givent område (fokusgruppen, der aldrig går hjem), og du vil sikre dig, at de besøgende engagerer sig under dit brand.

Ligesom at Facebook ‘ejer’ relationen i vores private netværk kan du som virksomhed spørge dig selv: “Hvem ejer relationerne og samtalerne indenfor mit område?” Og overvej så, om det ikke er på tide at brande dig selv og skabe være for dine passionerede interessenter ved at bygge et netværk for dem.

Så kan vi præsentere det andet whitepaper i rækken, denne gang om Det Sociale Intranet. Baggrunden for paperet er vores egen research, store erfaring med arbejde på området, og de inputs og diskussioner, vi havde på vores gå-hjem-møde d. 7. oktober. Tak til alle der deltog!

Hver måned vælger vi i Socialsquare et nyt tema, som vi sætter under luppen via research og dialog. Vi inviterer interesserede til møder, hvor temaet diskuteres, hvorefter vi omsætter vores findings til et whitepaper. Vi håber, at disse papers kan være med til at sætte det sociale på dagsordenen i din organisation, og vi vil gerne invitere dig til at tage del i debatten på LinkedIn og til de følgende gå-hjem-møder hos Socialsquare.

Næste gå-hjem-møde bliver d. 2. december fra kl. 16:00-18:00, som du kan tilmelde dig til her. Temaet vil her være den sociale app på vores mobiltelefoner.

Inden jul afholder vi endnu et gå-hjem-møde d. 16. december, hvor vi vil snakke om sociale tendenser i 2011, så sæt kryds i kalenderen og holde øje med mere information her på bloggen eller i vores nyhedsbrev.

Hvis du endnu ikke har læst vores første whitepaper om Den Sociale Organisation, kan du downloade det her.

Fejl 1. Dit tiltag er ikke strategisk forankret i din organisation
Dit tiltag vil stå meget stærkere, når det er forankret i hele organisationen – ikke kun i markedføringsafdelingen. Ligesom at kundeservice skal kunne svare på spørgsmål, kunne henvise til de rigtige mennesker, og skal kunne indsamle information fra kunderne og videregive det i organisationen, således skal dit tiltag kunne det samme. Har du en proces for, hvordan du hurtigt kan svare på svære spørgsmål, i et medie, hvor spørgsmål bør besvares med det samme? Er du juridisk clearet? Har du en proces for at finde den rigtig person i virksomheden, der hurtigt kan give information eller selv tage dialogen med kunden? Kommunikation, markedsføring, kundeservice – hvis du ser dette, som tre isolerede aktiviteter, vil det afspejle sig i din tilstedeværelse. Et socialt tiltag hører under alle tre kategorier, og dine kunder forventer, at du kan tage dig af henvendelser vedrørende alt på enhver kanal.

Fejl 2. Du ser sociale medier som endnu en kanal til at udsende budskaber
Mange markedsføringstiltag på sociale medier bruger deres profiler som kanaler til at råbe budskaber ud. Hvis du gjorde det samme til en familiefest, ville du hurtigt sidde alene tilbage i hjørnet, og sådan er det også online. Folk gider ikke lytte til nogen, der råber, og slet ikke, hvis de ikke er interesserede i at have en rigtig samtale. På sociale medier er du tilstede som en person på vegne af en virksomhed, og det gamle råd om “show it, don’t tell it” gælder også her. Ager dit budskab og dine værdier ud igennem almindelig menneskelig samtale med dine stakeholders. Stil spørgsmål. Vis dine overvejelser. Vær menneskelig og reel.

Fejl 3. Du kender ikke kotumerne og holder derved dig selv udenfor økosystemet
Forskellige sociale medier har forskellige sociale spilleregler. På Twitter “re-tweeter” og “#-tagger” man. På blogs “blogroller” man andre bloggere ved at linke til dem fra sidebaren, man linker til spændende blogposts, og man giver altid credit, hvis en anden blogger har henledt ens opmærksomhed på et spændende link, som man selv blogger om. Det er velanset at dele ud af sin viden til followers, f.eks. spændende artikler, andre bloggeres posts, og derved deltage i og bidrage til økosystemet. Hvis du gør det godt, vil andre med garanti også begynde at linke til dig, når dit indhold har værdi og passer ind i deres samtaler. De sociale netværk er en netværksøkonomi, hvor mængden af værdi, du modtager, er direkte proportionel med den værdi, du selv bidrager med.

Fejl 4. Du er upersonlig og inhuman på personlige og humane medier
Hvordan ville du have det med at ringe til en kundeservice og ikke kunne få oplyst navnet på vedkommende, du taler med? Sociale medier er bygget til at understøtte relationer mellem mennesker. Afsender, modtager – alle har en personlig identitet og findes i den virkelige verden. Derfor kan det hurtigt virke underligt, hvis en virksomhed på f.eks. sin brandede Twitter-kanal begynder at tale til og med en person. For nu er det pludselig ikke en samtale mellem to personer, men mellem et brand og en person, og det opleves forkert, når man som modtager ikke kan se, hvem man kommunikerer med. Brug din brand-profil til at udsende nyheder, og bed så rigtige mennesker fra virksomheden om at deltage fra en personlig profil – eller sørg for at tydeliggøre et navn på vedkommende, der f.eks. skriver Twitter-beskeden eller svarer på Facebook Pagen.

Fejl 5. Du tænker i kortsigtede kampagner i stedet for langvarige relationer
At opbygge et netværk på sociale medier tager, ligesom i den virkelige verden, tid. Midlertidige kampagner, som gives en selvstændig profil på et socialt netværk i den periode kampagnen kører, vil ofte opnå skuffende resultater, hvis de ikke er knyttet sammen med permanente tilstedeværelser på det sociale. Sats først og fremmest på at opbygge stærke permanente tilstedeværelser, der senere kan anvendes til at iscenesætte kampagner og samtaler om dem, mens de kører.

Fejl 6. Du formår ikke at synliggøre, hvad du bruger samtalerne med brugerne til
Det er ikke nok at opføre sig som om, at man er social på sociale medier – man skal også være det. Hvorfor stiller du et spørgsmål? Anvender du rent faktisk de svar, du modtager, og de samtaler, du fører, som reelle inputs, der tages videre i din forretning? Brugerne af sociale medier kan hurtigt afkode dine intentioner, og hvis du ikke formår at vise, hvorfor du er tilstede, og hvorfor brugerne overhovedet skal gide bruge tid på at indgå i en dialog med dig, kommer du ikke langt.

3 gode eksempler

Twitter-profilen: Johnson & Johnson

Marc Monseau tweeter på den officielle Johnson & Johnson twitter-profil. Han fremstår som sig selv, med eget billede i stedet for virksomhedslogo, forstår og agerer kompetent i mediet, lytter, følger op og er tilstede som en stærk ambassadør for virksomheden.

Facebook-pagen: Samvirke

Samvirke bruger Facebook-pagen til at give et indblik i tilblivelsen af bladet, engagerer brugerne, beder om inputs og tager dem videre. Samvirke er massivt tilstede i samtalerne i kommentarfeltet, hvor hver kommentar underskrives med navnet på vedkommende, der svarer.

Bloggen: Novo Nordisk’s Graduate blog

Novo Nordisk lader deltagerne i deres Graduate program blogge om hverdagen i virksomheden og markedsfører dermed Graduate programmet for potentielle ansøgere. Alle Graduates er tilstede som dem selv, er personlige, svarer på kommentarer og giver et unikt indblik i virksomheden.

Dette indlæg blev oprindeligt bragt i Markedsføring #13, 1. november 2010.

Socialsquare præsenterer hermed det første i en række af white papers om den sociale organisation.

Dette første paper danner rammen for de følgende papers og tager således et helikopter-blik på den sociale organisation som helhed. Baggrunden for white paperet er vores egen research og arbejde med emnet samt gå-hjem-mødet d. 8. september, hvor vi inviterede interesserede til at diskutere, hvad man med fordel kan gøre socialt i en organisation, hvilken værdi det sociale giver, og hvad man skal gøre, for at få det til at ske.

Vi skylder derfor en stor tak til de omkring 50 fremmødte til gå-hjem-mødet, der livligt diskuterede den sociale organisation, og som lige nu sammen med os fortsætter dialogen i vores LinkedIn-gruppe: Socialsquare gå hjem-møder.

Hver måned vælger vi i Socialsquare et nyt tema, som vi sætter under luppen via research og dialog. Vi inviterer interesserede til møder, hvor temaet diskuteres, hvorefter vi omsætter vores findings til et white paper. Vi håber, at dette første paper om den sociale organisation kan være med til at sætte det sociale på dagsordenen i din organisation, og vi vil gerne invitere dig til at tage del i debatten på LinkedIn og til de følgende gå-hjem-møder hos Socialsquare.

Næste gå-hjem-møde er torsdag d. 7. oktober, hvor emnet er det sociale intranet. Læs mere og tilmeld dig her.

Martin og Magnus startede med at præsentere og sætte scenen for, hvad det sociale kan i organisationer. Slideshowet til præsentationen kan ses her:

Herefter spredte vi og vores gæster os ud i 5 grupper til en samtale, der havde til formål at sætte det sociale i relation til de fremmødtes konkrete hverdag i deres organisationer. Alle grupperne diskuterede i 10-15 minutter følgende 3 spørgsmål:

• Hvilke udfordringer løser det sociale i organisationer?
• Hvilken værdi bidrager det sociale med?
• Hvad skal der til for, at det sociale kommer til at ske?

Med gule lapper og en fantastisk energi blev den sociale organisation diskuteret på alle niveauer. Konkrete muligheder, udfordringer, problemstillinger og nye ideer blev endevendt. De fremmødte bar præg af at blive inspireret af hinanden, se nye muligheder, og det var dejligt at opleve, hvor glade alle var for at byde ind med de erfaringer, som hver enkelt har gjort sig i arbejdet med det sociale.

Vi vil gerne sig mange tak til at alle de fremmødte, som var med til at skabe en eftermiddag med masser af faglig inspiration og energi. Alle fremmødte vil blive inviteret med i ny LinkedIn-gruppe, hvor samtalerne kan forsætte, ligesom at vi på baggrund af gå-hjem-mødet og vores egen research vil præsentere et white-paper om den sociale organisation.

Næste gå-hjem-møde kommer til at ligge i slutningen af september eller starten af oktober – hold øje med bloggen, eller tilmeld dig vores nyhedsbrev, for at få information, når datoen og temaet er endeligt fastlagt.