Gå-hjem-møde om HR og rekruttering d. 9. juni på Karrierebar

Gå-hjem-møde om HR og rekruttering d. 9. juni på Karrierebar

17 Maj - 2011Jeppe6

Vi inviterer hermed til gå-hjem-møde om brugen af sociale medier i HR og rekrutteringsarbejde d. 9. juni kl. 16:00 – 18:00 på Karrierebar i Kødbyen.

Gå-hjem-mødet henvender sig til ansatte i større virksomheder og organisationer, som til dagligt arbejder med HR, rekruttering og personale.

I marts udkom Social Semantic’s store undersøgelse om danske virksomheders brug, udbytte og forventninger til sociale medier. Socialsquare har været involveret i udarbejdelsen af rapporten, og en del af vores kunder har svaret på undersøgelsen.

Overraskende er det, at kun 19% af respondenterne angiver, at de i dag har opnået positivt udbytte af at anvende sociale medier i kategorien “Personale & HR”. Overraskende er det også, at hele 27,3% ingen forventninger har til brug og udbytte af sociale medier indenfor området i fremtiden.

I Socialsquare ser vi et stort potentiale for brug af sociale værktøjer indenfor rekruttering og HR. De sociale værktøjer kan give et enestående indblik i organisationen, hvilket kan tiltrække potentielle ansatte, der igennem værktøjerne har mulighed for at kommunikere direkte med deres fremtidige kollegaer.

Internt kan de sociale værktøjer øge de ansattes netværk og kompetencesynlighed i hele organisationen, ligesom sociale værktøjer kan understøtte en løbende udvikling af de ansattes faglighed og evne til at danne netværk udenfor organisationen.

Eftermiddagen vil byde på et oplæg fra Socialsquare med erfaringer, cases og perspektiver på området. Der vil også være rig mulighed for at udveksle erfaringer med de øvrige deltagere.

Tilmelding kræves og kan ske herunder. Deltagelse er gratis.

Comments

6 Responses to “Gå-hjem-møde om HR og rekruttering d. 9. juni på Karrierebar”

  1. Thomas siger:

    Kommer der en kvittering med mail ved tilmelding? Og kommer den med det samme? Har muligvis skrevet forket email, for jeg har ingen kvittering fået… eller også går der lige lidt tid?

  2. Jeppe siger:

    Der kommer ikke en kvittering udover at formularen gerne skulle sige “Tak! Dit svar er blevet registreret”. Men har lige tjekket, og din mail er skrevet ens i denne kommentar og i formularen, så du er tilmeldt :)

  3. caroline siger:

    I tilfælde af afmelding, til hvilken mailadresse skal dette ske?

  4. Anette siger:

    Jeg arbejder ikke pt. med HR i en større organisation, men gør det indenfor kort tid, hvorfor mødet er meget relevant for mig. Kan jeg deltage alligevel?

  5. Magnus siger:

    @caroline – du kan sende en ev. afmelding til mads@socialsquare.dk

    @Anette – selvfølgelig! Du er meget velkommen :-)

  6. Mads siger:

    Rettelse:
    Afmelding kan ske på mads.petersson@socialsquare.dk

Trackbacks


Leave a Reply