Thomas Madsen-Mygdal vinder IT-Prisen 2011

Thomas Madsen-Mygdal vinder IT-Prisen 2011

11 Marts - 2011Mads0

Socialsquares stifter og partner Thomas Madsen-Mygdal fik igår tildelt IT-Prisen
-Og vi er meget stolte af ham!

Thomas er en af Socialsquares fædre og som partner har han altid en energi-og inspirationsindsprøjtning i baghånden. Man kan ikke snakke med Thomas uden at blive motiveret og inspireret, og denne evne deler han glædeligt ud af! Igår fik Thomas så endnu en tilkendegivelse for sin person og sine bedrifter. Udover Socialsquare, har Thomas startet 23 Video, hvor han har sin daglige gang for tiden og er desuden investor i Podio, projektstyringsplatformen, som er ved at erobre verden.

IT-prisen er den største kollegiale hæder inden for it, som gives i Danmark. Prisen er stiftet og sponseret af IDG Danmark, og den bliver som fast tradition altid uddelt på IT-Branchens årsmøde.

Danmark har brug for flere innovative virksomheder, der kan skabe vækst, forretning og arbejdspladser. Årets vinder af IT Prisen, Thomas Madsen-Mygdal, er netop af en støbning, som vi har meget brug for. Han har vist os andre, at teknologi skaber vækst“, siger formand for IT-Branchen Jørgen Bardenfleth.

Læs hele artiklen på IT-Branchens hjemmeside

Comments

Leave a Reply