Gå-hjem-møde om borgerinvolvering

Gå-hjem-møde om borgerinvolvering

24 Februar - 2011Mads3

NB:
Der har været overvældende positiv interesse for gå-hjem-mødet og vi har derfor delt mødet op to. Er du ansat i kommunalt regi melder du dig bare til nedenfor.

Falder du derimod ikke ind under denne kategori, så meld dig til vores andet møde d. 31 marts

Torsdag d. 17. marts kl.16-18 afholder Socialsquare årest første gå-hjem-møde. Emnet denne torsdag eftermiddag er borgerinvolvering og vi skal diskutere de muligheder kommuner og andre offentlige organisationer får ved at benytte sociale teknologier.

Som kommune kan det være en besværlig og omkostningsfuld affære at få sine indbyggere i tale. Nye sociale teknologier yder elegante løsninger på en række konkrete udfordringer, som kommunale kommunikations- og serviceafdelinger landet over møder gang på gang.
Magnus Christensson vil præsentere Socialsquares perspektiv og erfaringer med borgerinvolvering i en række danske kommuner og vise cases fra bl.a. Skanderborgs Kommunes ideoffensiv.dk og Københavns Kommunes ibikecph.dk.
Magnus vil optegne de muligheder, som danske kommuner har for at nå deres indbyggere på nye og bedre måder og især fokusere på hvad der skal til for, at det lykkes at skabe engagement.
Dernæst får vi besøg af Rune Mejlvang der blogger på mandenfrakommunen.dk. Rune har unik erfaring med teknologi indenfra en kommune og har en masse meninger, idéer og holdninger om webteknologier, brugerinddragelse og innovation i en offentlig sammenhæng.
Som blogger har Rune et indgående kendskab til og forståelse for de forhold der gør sig gældende for kommunalpolitik, åbenhed og digitalisering i den offentlige sektor.

Vi glæder os til at se dig på Karrierebar d. 17. marts kl.16.

Comments

3 Responses to “Gå-hjem-møde om borgerinvolvering”

Trackbacks

  1. Tweets that mention Gå-hjem-møde om borgerinvolvering | Socialsquare - we make participation happen -- Topsy.com
  2. Begreb om involveringsbegrebet | Involvering
  3. Borgerinddragelse i det offentlige

Leave a Reply