The rundown
Vi har gang i en række spændende projekter, som blandt andet inkluderer en ny hjemmeside og en masse spændende gå hjem møder på det famøse Karrierebar.
First things first. I december launchede vi sammen med Business Danmark den nye store platform for sælgere i Danmark, salget.net. I går rundede netværket medlem nr. 1000, tillykke med det!
Det er altid dejligt at se når socialt design bærer frugt og vi glæder os til at udvide platformen i den kommende tid. Indtil videre har vi blandt andet en jobbørs under opsejling, som skal gøre sitet endnu mere homogent og som de kære brugere forhåbentlig tager til sig med kys-hånd.
Hvis ikke du kender til salget.net, så besøg netværket her.
Udover at have travlt med både nye og gamle kunder, arbejder vi også på et internt projekt. Vi er ved at lægge sidste hånd på en sprit ny hjemmeside, som I kan klikke ind på inden længe. Uden at afsløre for meget kan jeg vel godt sige at vi vender bøtten.
Vi er også ved at falde til i de nye kontorer i Kødbyen og vi har allerede fået nogle nye venner. Derfor afholder vi fremover gå-hjem-møder hos vores nabo Karrierebar. Vi har taget vores erfaringerne fra sidste års gå-hjem-møder til os og har planlagt en række eftermiddage, hvor vi skal grave os dybere ned i specifikke fokusområder.
Subscribe
Comments