Geosocial markedsføring
Facebook lancerede i august Facebook Places, som er deres bud på en geosocial service for Facebookbrugerne. Over 25 millioner af Facebooks brugere anvender jævnligt deres smartphones, når de tjekker deres newsfeed, og i stigning med at mobilen bliver den primære tilgang til de sociale medier, bliver geosocial markedsføring mere relevant. Men hvilke markedsføringspotentiale rummer de nye geosociale medier?
Hvad er geosocialitet?
Facebook Places rammer et marked, der allerede er godt gang i; nogle kender til den store geosociale aktør Foursquare, som på et års tid har fået over 4 millioner brugere på verdensplan, hvilket må give enhver et billede af, hvor hurtigt dette marked vokser. Geosociale applikationer fungerer grundlæggende ved, at brugeren checker ind et sted, f.eks. på en café, via sin smartphone og lader dermed sine venner vide, hvor vedkommende er. En anden populær funktion er, at man kan lægge et tip på et sted f.eks. Prøv deres laksesandwich, eller man kan uploade et billede af noget interessant, der skete under et besøg på stedet.
Informationen deles både indenfor applikationens eget netværk af venner, men kan også feedes til Facebook og Twitter. Pointen for brugeren er i første omgang at fortælle, hvor vedkommende befinder sig og at tilkendegive interesse for eller identificere sig med et givent sted.
Geosocial markedføring sammenlignes ofte med rabatkuponer og loyalty-cards, men den sociale sammenkobling til f.eks. Facebook og Twitter gør markedføringspotentialet markant stærkere end som så. Den personlige anbefaling, som er en stærk faktor for, at en kunde kører kreditkortet igennem automaten, er ikke længere begrænset til statustopdateringer eller samtaler rundt om på communities. Den personlige anbefaling bliver en konkret handling, som bl.a. er motiveret af de fordele, det kan give kunden i butikken. Men check indet er mere end en rabatkupon. Det er et signal til f.eks. Facebook-vennerne om, at brugeren ønsker at identificeres med dette og hint sted.
Markedsføringsformen er med andre ord spændende, da den kombinerer personlige anbefalinger med et positivt budskab igennem call-to-action til den rigtige målgruppe.
Bliver det meget bedre? – Ja, det gør det.
Geosociale applikationer giver virksomheder mulighed for at opnå data om sin målgruppe, som før var meget svært tilgængelig. Her kan du f.eks. se, hvor din målgruppe ellers befinder sig, hvornår de er, hvor de er og således målrette forretningens markedsføring, så de rammer din målgruppe mest effektivt.
Geosocial skattejagt
En af de mest succesfyldte kampagner via geosocialitet er fra det eksklusive skomærke Jimmy Choo, som lancerede en skattejagt i London, hvor brandet kortvarigt checkede ind forskellige steder på forskellige tidspunkter. Brugerne skulle fange Jimmy Choo-repræsentanterne, inden de forlod stederne igen og lykkedes det, vandt man et par af Jimmy Choos nye sneakersmodeller. Udover at brandet engagerede sine kunder, sørgede Jimmy Choo for at checke ind på ansete mode og high-society venues, hvorved brandet affilieredes med det mest trendy segment i Londons byliv.
Jimmy Choo oplevede en stigning i sit salg på 30%, mens kampagnen varede.
Hvad er dit næste skridt?
Inden vi ender i den rene markedsførings-frenzi er det på sin plads at bemærke, at geosocial markedsføring hovedsageligt har en formålsværdi for lokale virksomheder, som har konkrete produkter at tilbyde. Geosociale applikationer beror nu engang på noget så sjældent som fysisk tilstedeværelse, hvilket stiller en udfordring for markedsføring af brands på det mere konceptuelle plan.
I dansk regi er der ikke mange virksomheder, som benytter sig af mulighederne på det geosociale marked. På trods af dette har applikationer som Foursquare allerede en brugerbase, som er stadigt voksende. Instituttet for fremtidsforskning skriver i en ny rapport, at 0,64% af danskerne mellem 15-64 år er på Foursquare mindst én gang om måneden, hvilket svarer til rundt regnet 30.000 personer. Tallet er baseret på en rundspørge blandt 2000 repræsentativt udvalgte danskere.
Facebook Places er indtil videre kun rullet ud i USA, Japan og Canada samt enkelte europæiske lande, og tjenesten er endnu ikke officielt tilgængelig i Danmark. Så snart Places kommer til de danske brugere, der som bekendt elsker Facebook, kan man kun formode, at udviklingen kommer til at gå stærkt – især hvis geosocialiteten kombineres med Facebooks andet nye tiltag Deals, som giver virksomheder mulighed for at annoncere specialle tilbud via Facebook.
De geosociale applikationer vil ændre sig over de næste år, og kulturen omkring markedsføring kommer til at følge med. Brugerne er allerede godt i gang med at skabe kulturen på de geosociale netværk, og som first-mover kan en virksomhed gøre sig positivt bemærket.
Til at begynde med kræver det ikke megen opfindsomhed at oprette sin virksomhed som en venue og give sine kunder en fordel, hvis de bliver mayor, men det varer ikke længe, før markedet udvikler sig i langt mere kreative retninger.
Tænk over hvordan din virksomhed er rodfæstet lokalt og hvordan du ønsker at motivere dine kunder -og se så at komme i gang!
Subscribe


Hey Mads, tak for inspiration. Ved du hvornår Places er tilgængeligt i DK?
Hej Søren
I princippet kan du allerede gå på over en Amerikansk IP-adresse. Jeg bruger selv http://hidemynet.com/.
Mht. Officiel Facebook Places åbning i DK ligger det (as far as I know) stadigvæk hen i det uvisse.
Her er forholdende, som jeg forstår dem lige nu:
Hvis man ser på de ca. 30.000 danske brugere af Foursquare i forhold til, hvor mange der anvender Facebook (aprox. 2 mio.) sniger det siger jo ‘kun’ op over 1,5%, – hvilket i Zuckerbergs øjne næppe er en nævneværdig potentiel brugerskare (endnu).
På den anden side nåede Foursquare i sidste uge 5 mio brugere worldwide – og det ‘på trods’ af Places – så FB skal da ud af starthullerne…
Very exciting times!
rettelse: Foursquare forventer først at krydse 5 mio linjen i næste uge. My bad.
http://techcrunch.com/2010/12/01/foursquare-hits-5-million-users/
Tak for et godt indlæg.
Med hensyn til brugere tror jeg nærmere der er 20.532 i Danmark (0,64% af 3208160 danskere mellem 15-64(jf. dst.dk)).
Min personlige vurdering er dog at tallet ligger en del lavere, måske i nærheden af 12.000. Men det er et gæt.
Hvis man er interesseret i at få et overblik over “specials” i Danmark/København, kan denne side bruges. http://www.4squareoffers.com/ – søg evt. København for at få kort med “Specials” i København.
TO: Så er Facebook Steder kørende i Danmark. Kan I så se at komme igang :)