Salget.net: ny social platform for danske sælgere

25 November - 2010Thilde0

Vi er stolte over at kunne løfte sløret for at spændende projekt, vi har lavet sammen med Business Danmark, Business Danmark Uddannelse og Business Danmark Recruiting: Salget.net: Danmarks nye platform for sælgere.

Over de næste par dage inviterer vi mere end 10.000 brugere ind på sitet, men vi udvikler løbende sitet med nye funktioner – sammen med brugerne. Hele sitet er udviklet i samarbejde med de personer, der skal bruge det. Vi har lært målgruppen godt og kende og spurgt dem til råds gennem hele processen. Resultatet er et dynamisk og socialt interessefællesskab, hvor brugerne kan udvide deres faglige netværk ved at oprette relationer til hinanden. Her er mulighed for at skrive og kommentere på indlæg og diskutere salgsrelaterede emner og oprette events i grupper. Vi har flere spændende funktioner på tegnebrættet, som lanceres løbende.

Socialsquares rolle har været at foretage en forundersøgelse for at afdække behovet for et netværk for målgruppen og ud fra dette skabe selve konceptet, designet, informationsarkitekturen og funktionerne for sitet. Her udover har vi uddannet nøglepersoner hos Business Danmark og Business Danmark Uddannelse i community management, deltagelse og blogging.

Alle sælgere på samme side

Der er over 200.000 mennesker, der arbejder med slag i Danmark. Ja, endnu flere hvis man tæller markedsføring med. De arbejder med vidt forskellige ting, men har den faglige identitet til fælles. Tidligere har sælgeren på den jyske landevej ikke haft direkte adgang til ligesindede, til at søge sparring og inspiration, men med  Salget.net, søger Business Danmark at give en platform, hvor sælgere kan dele viden, netværke og udvikle sig sammen. Man kan argumentere for, at en god sælger aldrig afslører sine kneb, men faktum er, at der allerede er godt gang i videndelingen ovre på sitet, så det bliver spændende at følge med i, hvordan sælgerne udvikler dem selv og deres fag i fællesskab.

Vi glæder os til at arbejde videre med projektet og følge med i aktiviteterne på sitet. Tjek det ud og lad os høre, hvad du synes.

Comments

Leave a Reply