Gør din organisation social med video

Gør din organisation social med video

05 Oktober - 2010Thilde0

Hvordan kan man udnytte video-mediet til at løfte organisationen, og hvordan ser video ud i den daglige arbejde, når det eksempelvis involverer den interne kommunikation, nyhedsbrevet, årsberetningen, presserummet – eller bliver brugt til videndeling, idéudvikling, salg eller kundeservice? Video er blevet meget mere end en trend. Det er blevet et nyt betydningsfuldt medie – og nu har du chancen for at lære at bruge det i din organisation.

Socialsquare afholder sammen med Kforum K-dag om video, hvor du blandt andre spændende oplægsholdere kan møde Martin Sønderlev Christensen fra Socialsquare. Martin vil i sit oplæg udforske de nyeste tendenser og udviklinger inden for videomediet og fokusere på video som socialt medium.

Kom og få:

  • Mange nye vinkler på, hvad video er for et socialt medie, og hvorfor det rykker Inspiration og værktøjer til at tage video med ud i hele din organisation og ind i jeres kommunikationsstrategi.
  • Praktiske værktøjer til at anvende video i organisationens strategiske kommunikation.
  • Viden om, hvad der sker med din kommunikation, når det bliver båret af levende billeder, hvilke muligheder du har og hvad det kræver af dig og din organisation.
  • Mulighed for at møde og sparre med andre, der arbejder – eller gerne vil arbejde – med video

    Det sker mandag den 15. november kl. 9.00-16.00 i Villa Wilder, Wildersgade 55, 1414 K’benhavn K. Der serveres morgenmad kl. 8.30. Du kan læse mere og tilmelde dig her.

    Program

    Fremtidens kommunikation er visuel og social

    Video rykker på nettet. Hvorfor? Martin Sønderlev Christensen giver os en inspirerende rundtur i tendenser og udviklinger i de visuelle medier. Hvordan forholder man som organisation sig til video som strategisk kommunikationsværktøj? Og hvad sker der, når video bliver social? Vi arbejder også med at skabe konkrete idéer til, hvad video kan gøre som medie i forhold til konkrete opgaver.

    Martin Sønderlev Christensen, Phd.partner, Socialsquare

    Levende billeder i kommunikationen i SKAT

    Video er blevet en fast del af den interne kommunikation i SKAT. Udstyret med et kamera sørger kommunikationsmedarbejder Morten Jacobsen for, at blandt andet ledelsesudmeldinger og kollegaportrætter bliver kommunikeret levende og flerstrenget – i stedet for som tidligere udelukkende i tekst. Morten indvier os i, hvordan de har grebet processen an i SKAT. Hvad har det krævet at starte en helt ny intern kommunikationskanal, hvordan har reaktionerne været i organisationen, og hvad bidrager video i den interne kommunikation i det hele taget med?

    Morten Jacobsen, Kommunikationsmedarbejder, SKAT

    Video, der åbner døre

    Videoen “Mukthars fødselsdag” gik verden rundt på Youtube. Filmen er en del af Arrivas strategi om at give deres chauffører gode oplevelser i arbejdslivet og via personlig anerkendelse gøre dem til de bedste ambassadører for virksomheden. Og i en organisation med front-medarbejdere af 49 nationaliteter, der arbejder alene stort set hele dagen, er video et oplagt medie til at fange medarbejdernes opmærksomhed og trænge igennem med budskabet. Marianne Færch tager os med bag kampagnen “Bedre Bustur” og giver et spændende indblik i, hvordan arbejdet med video har rykket ved både den interne og eksterne kommunikation.

    Marianne Færch, forretningsudvikler, Arriva Skandinavien A/S og Thomas Nymann, indehaver og projektleder i bybird

    Sådan skaber du et videokoncept

    Hvordan skaber du en succesfuld videoindsats? Du skaber et koncept. Hvordan gør du så det? Lær at finde de rigtige vinkler, sæt konkrete mål, skær indtil benet og lær at føre det ud i livet. Patrick Damsted giver et crash kursus at lave succesfulde og knivskarpe videokoncepter, der virker.

    Patrick Damsted.DamstedBerg ApS

    Og så tager vi også et par kameraer med, så vi kan tage et par helt konkrete skridt ind i videomediets verden.

    Tilmeld dig her.

    Comments

    Leave a Reply