Jeg tror situationen herhjemme er anderledes af flere grunde:

- Vi har et meget mere lige samfund. Der er ikke samme enorme subkulturelle grupperingen som man finder i USA
- Når vi taler teenagere er der stadig en stor gruppe på Arto som ikke bruger Facebook. Uden at være for fordomsfuld kan man nok godt antyde at dem som stadig er på Arto efter de er 15-år kan have en tendens til at være mere ressourcesvage end dem som skifter til Facebook. Så der er da helt klart en parallel der

Men på et punkt er problemet endnu større i Danmark end det er i USA. Nemlig på Twitter. Der er ikke almindelige mennesker på Twitter. Det er kun os symbolanalytikere og kommunikationsgøglere – og så alle dem som tror at de kan sælge noget til os. Twitter er stadig i DK en usædvanlig lukket fest, hvor vi kan bekræfte os alle sammen i at vi er kommunikationsavantgarden. Her kan vi virkelig tale om en ghetto.

Jeg snakkede med en lokalpolitiker her i Norddjurs, hvor jeg bor. Vi snakkede om valgkampen og de forskellige medier som han kunne bruge til den. Da jeg foreslog Twitter spurgte han mig: “Hvor mange af mine vælgere tror du bruger det?”. Og jeg måtte jo være ærlig og sige … “Næsten ingen”. Jeg syntes stadig han skulle have brugt Twitter til sin politiske kommunikation, for det er det godt til, men at hans målgruppe de ikke er der – det er der ingen tvivl om.

Jeg elsker eksemplet med det amerikanske militær, der blokerede MySpace (hvor de prollede menige holder til) men ikke gjorde noget ved Facebook (hvor de universitetsuddannede officerer har profiler).