Kan man tjene penge på at blogge?

Kan man tjene penge på at blogge?

02 September - 2007Trine-Maria Kristensen3

Hvad er ROI (Return On Investment) på en weblog, en wiki eller et idétorv?

Jeg plejer at sige at der er samme ROI som på andre relationsaktiviteter. Hvad er ROI på at arrangere en konference for kunderne? Hvad er ROI på at tage til eftermiddagsseminar og møde netværket? Masser af de sociale aktiviteter vi har i vores virksomheder udregner vi ikke ROI på, men vi fastholder alligevel at der er noget at komme efter, når vi dyrker relationerne.

Matt Moore har imidlertid et andet bud:

All the Enterprise 2.0 stuff is really about collaboration in organisations. And collaboration is all about improving productivity and nuturing creativity. However most organisations do not measure their worker productivity well (and they have no idea whatsoever about worker creativity). This is especially true for organisations with workers who think for a living.

Og det passer helt bestemt. De virksomheder som frygter at det vil være spild af ressourcer at lade medarbejderne blogge har da helt sikkert ikke indsigt i alle de måder, som medarbejderne ellers spilder tiden på? Hvad med alle de timer der går med at lede efter sidste version af projektplaner i Outlook – eller de timer der bliver brugt på at sortere i e-mails, som man bare er blevet cc’et på “for en sikkerheds skyld”? Eller for den sags skyld de timer man bruger på at lede efter informationer på intranettet?

Så næste gang jeg bliver spurgt, stiller jeg et modspørgsmål: “Hvad er egentlig ROI på at bruge e-mails?” :-)

Comments

3 Responses to “Kan man tjene penge på at blogge?”

  1. Kairn Høgh siger:

    Jammmme selvfølgelig kan man blogge og grine hele vejen til banken. I hvert fald ifølge ham her, som Doc Searls linker til http://www.bloggingtothebank.com/ Djeez :)

  2. MortenB siger:

    Der er også ham her : http://www.problogger.net/
    Dog er dette med at tjene penge for den enkelte blogger en smule offtopic i fht. indlæggets ROI for virksomheder.

    On topic : wiki betyder hurtig på hawaiiansk, i flg. mytologien om hvordan Ward Cunningham fandt på udtrykket. Hurtig fortæller også noget om wikier. De er hurtige fordi de er hurtige at skrive i, det er hurtigt at “slippe af” med sin information, og i de fleste wikier nemt at finde ud af, hvor man skal gøre af den. De er hurtige, fordi informationer ikke skal igennem diverse filtre, så gavnlig info kommer hurtigt ud. De er hurtige fordi medarbejdere hurtigt kan orientere sig ud fra egne behov end ud fra afhængighed af organisatoriske flaskehalse. De er hurtige, fordi medarbejdere kan samarbejde og koordinere fælles viden hurtigt. Osv osv. Til sammenligning er email en fordyrende, tidskrævende dinosaurus. Der er bare ikke så mange der ved det endnu.

  3. Trine-Maria siger:

    Karin – jamen der er selvfølgelig nogen der kan :-)

    MortenB – du har ret – indlægget skulle nok have heddet “Kan det betale sig at blogge?” – og du har også ret i at wikis er gode fordi de gør en masse ting nemmere og især hurtigere for medarbejderne – og så er vi tilbage ved de der undersøgelser der engang i mellem påstår, at vi faktisk fik mere fra hånden INDEN vi fik e-mail :-)

Trackbacks


Leave a Reply