5 gode grunde til at udveksle ideer med kunder, medlemmer eller medarbejdere på nettet

02 September - 2007Trine-Maria Kristensen1

Som nævnt var Social Square i juni med til at lancere Skanderborg Kommunes ideoffensiv.

Vi har bygget et website, hvor borgerne i kommunen kan komme med ideer til den kommende strategi, kommentere på andres ideer og følge med i de ideer, som de synes er gode. Derudover kan kommunen synliggøre, hvilke af ideerne de handler på – og altså hvad de vælger at bruge ideerne til.

Idéoffensiv

Kommunen er glade for idéoffensiven, som skal samle ideer til byens planstrategi. Den har allerede genereret meget værdifuldt input – lige nu er der ca. 660 ideer og omkring 230, som der er kommenteret på.

Men hvor det i Skanderborg handler om ideer til udviklingsstrategien, så kunne det jo også handle om ideer til markedsføring, ideer til produkter, forslag til et politisk program, input til en aktivitetsplan, mål for aktiviteter, forslag til kursusudbud eller talere på en konference?

Mulighederne er mange. Jeg har tidligere på min egen blog været inde på, hvordan fx DR kunne gøre brug af et idétorv, og jeg har beskrevet, hvordan Dell grundlagde denne genre med deres Idea Storm, hvor masser af kunder engagerer sig i at udvikle Dells produkter.

Og her er så 5 gode grunde til at virksomheder skal overveje at dele og indsamle ideer:

  1. Medlemmer, kunder eller medarbejdere føler sig værdsat, når de bliver involveret i idé-processen – og det er et godt udgangspunkt for at opbygge bedre og mere langsigtede relationer med mennesker som interesserer sig for jeres organisation, jeres produkt eller jeres service.
  2. Med et idétorv bliver I lidt klogere på, hvad der rører sig blandt kunder, medlemmer eller andre interessenter, når I faktisk spørger dem og inddrager dem systematisk i processer. Idétorvet kan i den forstand også betragtes som en ny type markedsundersøgelse.
  3. De ideer, I arbejder videre med, har langt større sandsynlighed for at få succes, når de kommer direkte fra mennesker i markedet, som selv påvirkes af løsningerne.
  4. Det meste innovation og produktudvikling foregår med afsæt i kundernes forslag, så med etn idétorv på nettet får man sat mere systematik i det der allerede foregår. Man gør det mere synligt at organisationen er åben for input – og man gør det lettere for flere at bidrage.
  5. Det er let at komme i gang med en idéoffensiv – også som midlertidig kampagneaktivitet. Og et idétorv kan fungere internt såvel som eksternt.

I er selvfølgelig meget velkomne til at kontakte os i Social Square, hvis I vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer igang med at få flere ideer ind i organisationen. Ring til Trine-Maria på 27 29 17 04 og book et møde eller send en mail til trinemaria@socialsquare.dk.

Comments

One Response to “5 gode grunde til at udveksle ideer med kunder, medlemmer eller medarbejdere på nettet”

Trackbacks

  1. The most important factor driving innovation is a company’s internal culture » Dejlig Lama

Leave a Reply