Er dit virtuelle håndtryk slattent?
Vi kender godt det der med, at nogle mennesker rækker én en karklud, når man skal give hånd til dem – og det er jo ikke just rart. Også på nettet kan man have den der fornemmelse af, at der er mennesker, der bare ikke giver det bedste indtryk.

Hvis du frygter, at du er en af dem, der fremstår lidt slatten på nettet og hvis du har lyst til at gøre noget ved det, kan du jo starte med at Google dit eget navn og se, hvilke sider der dukker op?
Det er bare ét af de mange gode råd i Abelone Glahns gode lille bog “Dit virtuelle håndtryk”, som forsøger at vise (især) selvstændige og mikrovirksomheder vej i junglen af redskaber, der kan gøre det virtuelle håndtryk mere fast.
Pointen er (kort fortalt), at det du skriver på nettet får betydning for, hvad folk mener om dig som potentiel samarbejdspartner – og at du kan arbejde aktivt på at blive set de rigtige steder og dermed give et godt indtryk via en blog, via et netværk eller med en podcast.
Jeg synes, bogen er virkelig god. Den giver et hurtigt overblik over en lang række af mulighederne på nettet og den er hverken teknisk, vanskelig eller bedrevidende – og så kan jeg også godt lide at Abelone anbefaler, at man starter med at vælge et enkelt eller 2 redskaber ud og forbedre sit virtuelle håndtryk med dem.
Køb bogen her – eller læs mere om det virtuelle håndtryk her eller på Abelone Glahns blog.
Subscribe
Comments
2 Responses to “Er dit virtuelle håndtryk slattent?”
Trackbacks