Subscribe
Kommunal envejskommunikation
Det nyeste nummer af eJour byder på en interessant lille undersøgelse af webkommunikationen i danske kommuner. Konklusionen er, at kommunerne kommunikerer TIL, ikke MED borgerne.
En interessant observation er f.eks.:
Af de 98 kommuner havde hele 30 kommuner kun en fælles mail-adresse. Her må borgerne da rigtigt føle, at de kommer tæt på både de folkevalgte og embedsmændene, der skal administrere deres skattekroner!
Og der er ikke mange lyspunkter, kun enkelte, f.eks.:
En enkelt kommune har en blog: Hatten af for borgmester Jan Trøjborg, Horsens Kommune, som åbenbart har set, hvordan han kan kommunikere med sine bysbørn.
Spring ud i det, kære kommuner!
Michael Hviid Mikkelsen, digitaliseringschef i Kolding Kommune, giver i artiklen udtryk for, at man i hans kommune godt er klar over, at der mangler dialogmuligheder, men de tøver med at indføre nye dialogværktøjer, fordi de først er nødt til at finde ud af, hvad det er, borgerne vil have.
Med fare for at læse for meget ind i nogle løsrevne citater, så synes jeg dette er en problematisk tilgang til webbaseret dialog. Noget der i mine øjne er en stor del af problemet.
Man tror, at man skal lære alt om borgernes behov og så købe en forkromet løsning, der kan tilfredsstille alle disse behov. Men så ender man tit med noget, der skal ventes for længe på, og som ikke rigtig bliver brugt alligevel, fordi der mangler det ene eller andet, og fordi det nu er for sent at lave om.
Jeg tror først, man finder ud af, hvad borgerne har brug for, når de begynder at bruge. Derfor gælder det i høj grad om at sætte nogle projekter i søen med mange åbne ender, og med tid og ressourcer sat af til at rette ind og lave om alt efter hvad der viser sig at være behov for.
Forhåbentlig kan en analyse som eJours være med til at skabe lidt mere vilje til at få prøvet nogle ting af og få inviteret borgerne med ind i dialogen om, hvordan de vil kunne komme i dialog med kommunerne.
Hej Niels, tak for dit knivskarpe fokus på det helt centrale problem for innovation i den kommunale verden.
Ã?nsket om perfektion er vist udbredt i hele den offentlige verden og kommer desværre ofte til at virke som en bremsende faktor for eksperimentet.
Learning by doing praktiseres hos os på DJH og resulterer også i erfaringsbaseret viden om, at der kan høstes positiv lærdom i at kvaje sig :-)
Dejligt for os på eJour at se, at stoffet er kommet godt ud over rampen,
vh Helle
Hej Helle – ja man skal jo turde noget for at bevæge sig ud i nyt territorium, men heldigvis er der da flere og flere der kan se, at hvis vi vil kommunikere personligt og direkte og føre samtaler via nettet, så er vi nok nødt til at erkende at vi jo bare er mennesker :-)
Kære Niels, Helle og Trine
Jeg vil gerne tilføre jeres tilgang lidt nuancer. Både i egenskab af kommunikationschef i Kolding Kommune og som et privat og fagligt menneske, der er fascineret og optaget af nettets dialogmuligheder.
I har alle tre med baggrund i jeres hverv en kontant interesse i at fremme fænomenet web 2.0. Det er der intet somhelst negativt i, men jeres forpligtelse til at huske nuancerne i debatten om de fodslæbende kommuner bliver større i det lys.
I Kolding Kommune er vi i høj grad opmærksomme på fx blogging som en mulighed, og vi planlægger konkret forskellige småjusteringer, som gør http://www.kolding.dk mere dialoginviterende. Jeg vil inden længe begynde en intern bloggingworkshop, hvor ca. otte medarbejdere skal blogge om de rekrutteringsproblemer, Kommunen har. Jeg arbejder sammen med Kolding Bibliotek med at lave et community for læsekredsmedlemmer. Og den 25. juni skal direktionen have et oplæg om, hvad web 2.0 kan bruges til i en organisation som vores.
Når den afdeling, jeg har ansvar for, ikke har åbnet fx blogs for byrådsmedlemmer, er det fordi, vi ikke oplever noget somhelst behov presse sig på. Og vi er meget lidt interesserede i at lave form (web 2.0-muligheder) uden indhold!
På vores debatsite er der et vist liv. Ligeledes sender borgere spørgsmål ind via “Spørg om kommunen”. Men der er intet pres fra borgerne om de dialogmuligheder, I efterlyser. Og jeg nægter at tro Niels´ tese om, at vi bare skal stille muligheden til rådighed og være parate til at rette ind.
Summa summarum: Her i Kolding har vi web 2.0 i baghovedet som en af flere muligheder, vi vil gribe til, når en anledning byder sig, og hvor vi har en forventning om deltagelse. Konkret arbejder vi sammen med Teknisk Forvaltning på en løsning, hvor det stående udvalg, Lokalområdeudvalget, kan bruge nettet som høringsorgan i forhold til forskellige planlægningsinitiativer.
Er der én ting, jeg hverken internt eller eksternt har lyst til, er det at stable nogle faciliteter på benene, som står gabende tomme, fordi borgerne er bedøvende ligeglade, eller fordi de ikke gider bruge nettet til formålet.
Kære Lis
Tak for dine kommentarer og mere nuancerede indblik i forholdene på webfronten i Kolding Kommune. Jeg håber ikke du læser mit indlæg som en konkret kritik af, hvad I laver i Kolding Kommune. Det var en reaktion på eJours karakteristik af en generel tendens i Kommunernes webkommunikation – et forsøge på at tænke lidt videre med udgangspunkt i artiklens påstand om tingenes tilstand. Jeg genciterer jeres digitaliseringschef uden at undersøge forholdene i Kolding nærmere – mit erinde var ikke at diskutere Kolding, men mere at forsøge at påpege, hvad jeg ser som en generel og problematisk tilgang til dialogværktøjer på webben. (Efter at have læst din kommentar, kunne jeg i øvrigt godt kunne have lyst til at undersøge/diskutere Kolding Kommune lidt nærmere ved lejlighed – det lyder som om I har gang i ganske spændende tiltag:)
Det, jeg prøver at sige, er mest af alt, at hverken teknologi eller behov (sociale, kulturelle, politiske, etc.) kan stå alene. Og at det er svært at forudsige hvilke funktioner, der vil blive brugt og hvordan. Derfor taler jeg mest af alt imod at tænke dialogværktøjer til nettet som nogle færdige produkter, man kan købe og installere, og så spiller det ellers. Man gør klogt i at fokusere megen energi i strategi og træning – og ikke mindst i tilpasning i forhold til brugen.
Om vi har en kontant interesse i at fremme fænomenet web2.0, ved jeg ikke. Egentlig synes jeg ikke det er en særlig sigende betegnelse. Og jeg har i hvert fald heller ingen interesse i form uden indhold. Jeg mener heller overhovedet ikke at alle Kommunerne for alt i verden skal i gang med at blogge. Det skal de kun hvis det giver strategisk mening, hvis der er nogen der har tid og passion til at blogge, og hvis der er modtagere som det er relevant for at følge med på en sådan blog. Lignende kriterier synes jeg gælder for andre tiltag på webben. Jeg er fuldstændig enig i at de frugtbare dialoger ikke kommer frem bare ved at der stilles en eller anden teknologisk mulighed til rådighed – og jeg er ked af at du tolker min tese sådan. Det vil altid skulle ske med udgangspunkt i behov og sociale objekter som brugerne – i det kommunale tilfælde borgerne – kan samles om.
Kære Niels
Først undskyld den lange svartid!
Jeg opfatter ikke din post som en kritik af Kolding, og jeg har ikke noget ønske om at forsvare Kolding. Det billede, vores digitaliseringschef tegner, er rigtigt langt hen ad vejen.
Jeg vurderer, at blogging for byrådspolitikere ikke er noget presserende behov hos os nu. Min personlige erfaring med blogging i forbindelse med en diplomuddannelse i journalistik til flere medier siger også, at det er mere end almindeligt forpligtende at have en dagbog på nettet. Man skal virkelig ville det og have noget på hjerte. Man skal investere TID og hjerteblod i projektet, og i al fald tiden er knap hos vore politikere.
Region Syddanmark har gjort tankevækkende erfaringer med bloggende politikere, som får et besøgstal, der for mig at se er højt: 1500-1800 pr. uge.
Lige nu er jeg i et vadested, hvor jeg dels er inspireret af sociale medier, dels en smule desillusioneret over min organisations grundlæggende uparathed til at gå i dialog med borgerne. Inden vi kaster os ud i blogging, vil min afdeling således arbejde for, at forvaltningen og politikerne i højere grad end nu svarer de borgere, som faktisk lægger indlæg på vores debatside. Her står det sløjt til.
Summa summarum: Blogging er en fin mulighed, som vi i kommunerne bestemt skal overveje. Skal vi økonomisere med kræfterne, er det dog en bedre ide i Kolding at arbejde for, at kommunikationspolitikkens ord om åbenhed og dialog ikke bare er ord i en politik men leveregler, som politikere og forvaltning faktisk retter sig efter.