Sådan videoblogger du: Her indtryk fra Lift konferencen 2007
Her er 1:43 minutters video med nogle af mine indtryk fra lift 07 konferencen som Trine-Maria, Thomas og jeg netop er vendt hjem fra.
Kvaliteten af billederne kunne være bedre, men stemningen på videoen er tilgengæld høj :-)
Løjerne har jeg optaget med min mobiltelefon og redigeret sammen i gratis standardsoftware.
Derefter har jeg uploadet videoen direkte til min konto på videodelings-tjenesten blip.tv, hvor den er blevet automatisk konverteret til et format som kan læses af stort set alle computere.
Alle videodelings-tjenester (om det så er blip.tv eller YouTube) gør det samme; efter konverteringen får jeg en stump kode som jeg lægger ind i et blogindlæg, og vupti, så er der video på bloggen.
Sådan gør du
Videoblogging anno 2007 ser i al sin enkelhed sådan her ud:
Optagelse:
Start med at bruge det du har ved hånden; din mobiltelefon eller dit almindelige digitalkamera – ingen af de to vil blive kede af også at blive brugt til videooptagelse.
Et helt almindeligt digitalt kamera laver video i fin kvalitet, mens videokvaliteten i mobiltelefoner for de flestes vedkommende stadig er lidt ringe.
Redigering:
Hvis du overhovedet vil redigere så kan du bruge gratis standardsoftware som følger med din computer, eller find noget andet gratis software på nettet.
Redigeringen af denne video bestod udelukkende i at sætte fem forskellige videoklip sammen i en rækkefølge, og det behøver man ikke at være uddannet filmklipper for at gøre.
Hosting:
Der findes over 50 videodelings-tjenester hvor du kan have dine videoer liggende gratis. Alernativt kan du hoste dem selv på egen server.
Der findes gratis software som kan lave den samme konvertering som tjenesterne gør automatisk for dig.
Publicering:
Brug din eksisterende blog eller opret en blog til formålet. At publicere video er ikke sværere end at lave et almindeligt blogindlæg.
Er du og din organisation interesseret i at vide mere om videoblogging, så bare kontakt mig på joachim@socialsquare.dk eller på telefon 2999 2112.
Subscribe
Tak for god instruks i videoblogging med telefon.
Kan du sige lidt om hvorfor diu vælger blip.tv og ikke youtube ?
venlig hilsen
Abelone
Selvtak :)
Jeg synes blip.tv virker mere seriøs når det kommer til hjemmeproduceret video.
Jeg har ikke brugt 20+ timer på at sætte mig ind i alle tjenesterne (endnu), men YouTube har alt liggende, ligefra gamle reklamefilm over semi-pornografi, til naturligvis hjemmeproduceret video.
Tja, så synes jeg bare blip.tv virker mere mere intim; da jeg havde problemer med konverteringen af en video fik jeg svar fra Justin Day – en af grundlæggerne.
Hej Joachim,
Kan du løfte sløret for, hvilken «gratis standardsoftware» du har brugt til at redigere indlæggets videoklip?
På forhånd tak
/christopher
Ja selvfølgelig; jeg brugte Apple QuickTime
Og nu jeg tænker over det, bliver jeg faktisk en lille smule i tvivl om man skal have Apple Quicktime Pro for at gøre det jeg har gjort – men det tror jeg nu ikke.
Man kan vist sagtens sætte flere filmklip sammen i gratisversionen.