lift07: Del viden og lær af hinanden

09 Februar - 2007Joachim4

Børn i grupper kan hjælpe hinanden med at lære at bruge en computer og surfe på nettet. Selv om de aldrig nogensinde har set en computer før.
Og uden voksnes indblanding.

Manden bag ordene er Sugata Mitra. Han er oprindelig fra Indien og er professor i Uddannelsesteknologi ved Newcastle University – og i går holdte han et meget inspirerende oplæg her på lift-konferencen.

I 2002 foretog han et eksperiment i et slumkvarter i en forstad til New Delhi.
Eksperimentet kaldte han Hole In The Wall, og det bestod i at stille en computer op i et rum, lave et hul i muren og dér stille en skærm med en åben internet-browser og en ‘mus’ – pegeplade – som vi kender det fra bærbare computere.
Og han optog tidskodet video af hvad som skete:

En 8 årig dreng nærmer sig hullet i muren og begynder at undersøge hvad pokker det er. Han har aldrig stået foran en computer før kigger på skærmen, som han mener er et tv.
Ved et uheld kommer han til at røre musen, og pilen på skærmen flytter sig.

Efter 8 minutter surfer han på nettet via browseren. Frem og tilbage. Klikker på links. Navigerer.
Hans lillesøster på 5 år står på tæer ved siden af, og han lærer hende hvordan gør.

Da dagen er omme, kan 70 børn fra slumkvarteret browse på nettet.
Uden at der har været voksenkontakt eller uddannelse af nogen slags.

Mange forsøg

Sugata Mitra foretog flere lignende forsøg – blandt andet et der foregik ude i en landsby.
Hér var resultatet at 300 børn blev fortrolige med en computer.
I løbet af tre måneder følte de sig hjemme i følgende dicipliner:

- grundlæggende Windows-funktioner
- surfe på nettet
- chatte
- emaile
- downloade musik
- afspille video
- spille spil

Ã?n computer var nok – den var opstillet centralt i landsbyen og var designet til at kunne tåle lidt af hvert.
Ungerne lærte hinanden at bruge den.

Læs mere om Sugata Mitras projekt på hjemmesiden Hole In The Wall.

Se en 8 minutters reportage om Sugata Mitras undersøgelse.

Comments

4 Responses to “lift07: Del viden og lær af hinanden”

  1. Trine-Maria siger:

    Jeg er nødt til lige at mene noget her – for den her præsentation var bare SÃ? fantastisk – og viste, at der er så meget, vi kan gøre for at lade børn lære noget – det behøver ikke altsammen handle om at bygge skoler og uddanne lærere og åbne gratis universiteter – meget mindre kan starte processen…

    Jeg bed især mærke i, at Sugata Mitra fortalte, at børnene var vildt gode til at undervise hinanden, fordi det handlede om at vise hinanden, hvordan man gør – og ikke om at begrænse. I følge ham handler alt for meget undervisning om alt det børn IKKE må gøre

    Måske kan vi lære noget i vores organisationer her? Såkaldt “sidemandsoplæring” er åbenbart naturligt for os, når vi er børn – måske vi skulle forsøge at holde mere fast i det?

  2. bjlindhard siger:

    Et ikke overraskende resultat, eftersom vi ved, at menneskets høje udviklingsstadium bl.a. skyldes nysgerrighedens drift, vor intelligens og hukommelse.

    Et mere interessant aspekt ved studiet er den ikke-eksisterende etiske overvejelse af ulovligheden i, at misbruge børn til egoistiske overvågningsprojekter. Børnene bliver lokket til at deltage uden, at vide, at de bliver overvåget. Desuden er børnene ikke i stand til selv, at vurdere det umoralske aspekt.

    Det er forkasteligt som forskere tilsidesætter etiske overvejelser til fordel for projektet. Målet må aldrig hellige midlet.

  3. Trine-Maria siger:

    bjlindhard – Hmm efter at have set hans præsentation er jeg ret overbevist om, at der ikke finder overgreb sted – men da jeg ikke kender detaljerne i hans forskningsprojekter godt nok, er det ikke noget, jeg vil have en principiel mening om.

    Det mange af hans forskningsresultater viser er, at der blandt gadebørn og meget fattige mennesker er et stort potentiale for kreativitet, læring, udvikling og innovation, som alt for ofte går tabt fordi vi fra vesten kommer anstigende med færdige projekter, der skal “redde verden” baseret på vores værdier og normer.

    Jeg håber meget, at Sugata Mitra kommer til Reboot i København d. 31. maj og 1. juni – og så kan vi måske få lejlighed til at spørge ham om flere detaljer.

Trackbacks

  1. hovedetpaabloggen.dk » Blog Archive » Gadebørn i Indien lærer at bruge en computer

Leave a Reply