Overskrift.dk â?? få styr på 1000 nye weblogs om ugen
Overskrift.dk er et website, hvor du kan søge på og følge med i, hvad der foregår på tusinder af danske weblogs. Sitet er baseret på RSS-feeds, og der tilføjes for tiden feeds fra 1000 blogs om ugen.
Hvis du lige skal have med, hvad det var, RSS er, har vi forsøgt os med en forklaring her. Nedenfor har vi bedt Stefan Bøgh Andersen â?? en af mændende bag denne tjeneste i en rivende udvikling â?? om at fortælle os lidt mere om det.
Hvad er Overskrift.dk?
Overskrift.dk er en weblog- og RSS-portal for dansk indhold. Her kan man søge efter blogs og blogindlæg, og man kan løbende følge med i, hvad der bliver skrevet på forskellige blogs. Det er desuden muligt at gemme sine favoritsøgninger, så man automatisk får besked, når der er skrevet nyt om ord eller temaer, man interesserer sig for – altså en slags blog-alert.
Hvad kan I, som Google ikke kan?
Når man søger på Google, kommer resultatet jo fra hele webben: private og offentlige websites, virksomheds-sites, opslagsværker etc. Det er, hvad blandt andre Doc Searls kalder for “The Static Web” – det statiske web, hvor informationer og oplysninger kun sjældent opdateres. I modsætning til dette kan man tale om “The Dynamic Web” – der hvor der foregår løbende samtaler, meningsudvekslinger eller mere up-to-date diskussion. Noget der jo netop er hjulpet frem af mulighederne for hurtig og up-to-date publicering gennem weblogs. Overskrift.dk er således en søgemaskine for “The Dynamic Web”, en søgemaskine, der giver mulighed for at følge med i de samtaler, som foregår lige nu.
Der findes da også en del internationale søgemaskiner, som udelukkende søger i weblogs, f.eks. Technorati, IceRocket og Blogpulse. Google har faktisk også en særlig blogsearch-udgave. I forhold til disse er Overskrift.dk udelukkende fokuseret på den danske blogosfære, og med samarbejdsaftaler og dyb kendskab til det “lokale” danske net har Overskrift.dk mulighed for at afdække holdninger, synspunkter, samtaler osv. i den danske blogosfære langt mere detaljeret end de udenlandske tjenester.
Da “Gus Jensen affæren” var på sit højeste i december 2006 viste det sig eksempelvis at Overskrift.dk fandt tre gange så mange blogindlæg og artikler om Gus Jensen som de udenlandske (link).
Hvor finder I alle de blogs og RSS-feeds?
Det sker hovedsageligt ad tre veje:
1) Bruger-tilmelding: På websitet kan man tilmelde sit blog-feed direkte til portalen (link).
2) Samarbejdsaftaler: Overskrift.dk har indgået aftaler med en lang række danske weblog-tjenester. Det betyder, at når en weblog oprettes på en af samarbejds-partnernes weblog-tjenester, tilmeldes den automatisk Overskrift.dk, og bloggens indlæg er med det samme søgbare i Overskrift.dk (link).
3) Søgerobot: Der er udviklet en særlig søgerobot, som finder danske weblogs blandt udenlandske blog-tjenster, så som Blogger.com, WordPress.com, etc.
Hvor mange brugere har I, og er der plads til flere?
Vi har for få endnu! Men tilgangen af brugere accelererer støt. Vi tror faktisk, at mange kunne have glæde at de gratis tjenester, vi tilbyder i dag – særligt blog-alert muligheden. Under “Krak-sagen”, for eksempel, viste alert-funktionen sin styrke, ved at man kunne følge med i blog- og nyheds-indlæg løbende, som diskussionen blev taget op forskellige steder på nettet og rullede frem og tilbage.
Vi ser også klart et behov for, at virksomheder og organisationer opretter “alerts” for at følge med i hvad der skrives i blogosfæren om virksomhedsnavne, varemærker, produktnavne osv. Det kan give bedre muligheder for at virksomheder kan være mere proaktive, når en dårlig sag tages op i blogosfæren og pludseligt ruller meget hurtigt, som det skete i Krak-sagen.
Blogging i Danmark er jo i rivende udvikling lige for tiden, og Overskrift.dk vokser pt. med ca. 1.000 nye webogs om ugen!
Hvilke spændende nye ting overvejer I at lancere?
Vi har netop lanceret overblik over den danske “Tag-o-sfære”. En af de kraftfulde koncepter ved det “bruger-genererede” web er bl.a ., at brugerne selv kan kategorisere deres indlæg. Ikke indenfor et prædefineret system, men med egne nøgleord â?? såkaldte “tags”. Tagging bliver dermed en vigtig del af det sociale net, hvor man kan søge efter ligesindede, som anvender samme eller lignende tags som én selv.
Ellers står yderligere personalisering på dagsordenen, f.eks. samling af favorit-blogs, favorit-tags, udvidede alert-muligheder, tættere integration med samarbejdspartnere, plug-ins til forskellige eksterne systemer. Der er nok ideer at tage fat på!
Hvilken indflydelse har jeres brugere på tjenesten?
Ikke nok endnu! Vi diskuterer dog løbende udviklingen og nye tiltag på vores blog, hvor vi får god feedback. Der er også bloggere, som ligefrem har lavet ønskelister til Overskrift.dk, og f.eks. var tag-søgemuligheden en direkte reaktion på en blogdialog om udvidet søgemulighed.
Vi siger mange tusind tak til Stefan for ordene. Tjenesten findes selvfølgelig på overskrift.dk, og du kan desuden følge med i udviklingen på den tilhørende blog underskrift.
Subscribe
Comments